16-11-2014

SEO Billeder

SEO og produktbilleder

Mange glemmer at optimere deres billeder når det kommer til SEO. Det tager ikke lang tid at optimere sine produktbilleder, for at rangere højere på Googles organiske søgning, og deres billedsøgning.

Unikt materiale

Hvis du bruger producentes billeder på din hjemmeside, er der en overvejende chance for at mange andre bruger de samme billeder. Hvis du er i stand til at få unikt billedmateriale, og koble dette sammen med god navngivning og de rigtige Alt-Tags, begynder du meget hurtigt at rangere højere end dine konkurrenter på Googles billedsøgning samt organiske søgning.

Navngivning

God navngivning af sine produktbilleder er meget simpelt. Hvad forestiller billedet?

Viste eksempel er en Royal Export Pilser. Derfor har vi givet filen navnet "royal-export-pilsner.jpg". Havde vi givet filen navnet "img00124.jpg", kan den ikke findes via Googles billedsøgning. Det bliver lidt bedre hvis vi giver den navnet "royal.jpg", men billedet vil alligevel forsvinde i blandt billeder af Kongehuset og lignende.

Altså, det er god praksis at navngive filen med det man ville søge efter hvis man ledte efter det som er på billedet, eller med en god beskrivelse af hvad billedet forestiller, dog uden at begynde at skrive sætninger. Grundigere beskrivelse til/af billedet skal gøres under Alt-Tags. 

Alt-Tags

Al-Tags er en beskrivelse af billedet, som blandt andet kan vises når en musemarkør holdes hen over billedet. Et godt Alt-Tag i sammenspil med billedfilens navn, optimerer resultatet på søgninger endnu mere end hvis man kun husker navngivningen.

Et godt Alt-Tag til viste eksempel, kunne være "Kølig royal export pilsner".

Det ville se sådan ud i html, img src="royal-export-pilsner.jpg" alt="Kølig royal export pilsner" 

Komprimering og Størrelse

Rigtig komprimering af billeder er vigtigt, da Google rangerer sider højere hvis de loader hurtigt. Et godt råd er aldrig at uploade billeder som har støøre pixel dimensioner end der er brug for på siden. Altså hvis den største billedvisninger er på 1000px*1000px, skal billederne ikke uploades i højere opløsning.

Kølig royal export pilsner